Længslen efter dybde og nærhed

posted in: Ikke kategoriseret | 0

Vi har som mennesker en naturlig længsel efter nærhed, efter at forstå vores eksistens og vores relationer.

Vi har brug for at blive mødt og forstået. Vi har brug for at møde og forstå andre, mærke en dybere indsigt og forbundethed til andre mennesker.

 

Mange mennesker kontakter mig fordi de oplever tomhed, ensomhed og

forladthed, selvom de er i parforhold, har gode venner, har familie og er omgivet af mennesker dagen lang.

Jeg møder igen og igen mennesker som oplever sig selv omgivet af – og selv medvirkende til overfladesnak, hvide løgne om at alt er godt, selv når man er trist. Mennesker som oplever at snakke for meget om det ligegyldige og for lidt om det væsentlige.

 

Det er bemærkelsesværdigt at vi alle har de samme længsler men bevæger os rundt om os selv og hinanden uden at nå derind – hvor vi oplever det vi længes efter. Oplever den forbundethed og nærhed som vi ønsker os.

Måske er vi bundet af gamle mønstre, Måske mangler vi det mod det forudsætter at træde nye veje, at skabe nye toner blandt familie, venner og kolleger.

 

Hvad har det med tantramassage at gøre??

 

Det har alt med tantramassage at gøre. En tantramassage er et møde i nærhed og åbenhed, et rum hvor alt der opstår lige her og nu kan få lov at blive set og mødt. At opleve det og erfare at det ikke er farligt, at det er genkendeligt for andre, det er både helende og belivende.

Samtidig sker der en erfaringsdannelse som gør det lettere at være åben og måske en anelse sårbar i andre sammenhænge. Blandt venner og familie. Tillade sig selv at være et helt menneske frem for kun et dygtigt, venligt, målrettet menneske.

 

En massage er en bevægelse fra human doing til human being.

 

Denne bevægelse vil som en naturlov, som al anden bevægelse, skabe bølger af bevægelser ud i det omgivende.

Tager du vare på dig vil du opleve at mennesker omkring dig forandrer mønstre, at du og I kommer tættere på hinanden, eller allervigtigst, at du kommer tættere dit eget væsen med de helt menneskelige behov du har.

Nysgerrighed og seksualitet er væsentlige og livfulde grundtræk i mennesket, der alt for ofte er undertrykt af frygt, normer og forestillinger om at være forkert.

Massagen er et rum hvor forestillinger kan slippes når kraften fra impulserne får lov at folde sig ud og mødes i nærhed og kærlighed.

 

Jeg inviterer dig hermed til en massage hvor du kan gå på opdagelse i hvem du er, hvilke skjulte kvaliteter der gemmer sig i dig. En massage hvor du kan mærke dine impulser og følge dem. En massage hvor du kan mærke dig selv i et åbent, kærligt møde uden ambitioner og mål.

 

Nothing happens until someone moves….